Prævention

Prævention er betegnelsen for metoder til at forhindrer befrugtning ved samleje. Siden oldtiden har mænd og kvinder benyttet sig af alle mulige metoder for at kunne have sex uden at risikere graviditet. Førhen var afbrudt samleje den mest almindelige metode til at beskytte sig mod uønsket graviditet. Dette er dog langt fra den mest sikre behandlelige metode.

En anden type prævention der er brugt gennem tiden, og stadig benyttes i dag, er en blokade, der kan stoppe sædcellerne i at nå et æg. I dag består blokademetoderne af kondomer og pessarer.

Hvor sikker er hormonel prævention?

Hormonel prævention er en af de mest effektive metoder til at undgå uønsket graviditet. Alle hormonelle præventionsmidler har gennemgået kliniske test der viser, at de ved korrekt brug alle er 99% sikre. De er altså en lige så sikker præventionstype som kondomer. Man skal dog være opmærksom på, at hormonel prævention ikke beskytter mod kønssygdomme ligesom kondomer.

Hormonelle præventionsformer

Hvilke præventionstyper er tilgængelige? Der findes 15 forskellige præventionsmidler, hvor de fleste af dem er beregnet til kvinder. Dette betyder, at der vil være en præventionsmetode der vil passe til de fleste kvinder.

Hormonel prævention er det mest populære valg blandt kvinder, da de fås i mange forskellige varianter. Nogle skal indtages dagligt, mens andre typer skal udskiftes efter en måned.

Alle former for hormonel prævention virker mere eller mindre på samme måde, og de er stort set lige effektive når det kommer til beskyttelse mod uønsket graviditet. Der er dog forskel på hvordan og hvor ofte de skal tages eller skiftes ud.

Virkning af hormonel prævention

• Forhindrer sædceller i at nå frem til ægget
• Forhindrer et æg i at blive modnet og frigivet
• Forhindrer et befrugtet æg i at fæstne sig i livmoderen

Afhængigt af livstil eller arvelige forhold, kan visse præventionstyper være mere egnet end andre. Som nævnt er der heldigvis en lang række præventionsformer at vælge imellem, så du kan finde den der passer til dig. Har du aldrig benyttet hormonel prævention før eller ønsker at skifte prævention, er det en god ide at konsultere din praktiserende læge.

Det er godt at have et overblik over de forskellige præventionstyper, inden du konsulterer din læge. Flere læger kan være vant til at udskrive den samme type prævention, så du ikke får tilbudt det fulde udbud. Det er godt at vide, hvilke fordele og ulemper der er ved de forskellige hormonelle præventioner for at kunne vælge den rigtige type. Men i sidste ende vil lægen kunne sige, hvilken prævention der er sikrest og mest velegnet til dig.

Vær desuden opmærksom på, at noget prævention efter fødsel kan påvirke modermælk og derfor ikke kan anbefales.

Den største forskel på minipiller og kombinations p-piller er, at den kombinerede p-pille indeholder 2 hormoner (gestagen og østrogen), mens minipiller kun indeholder gestagen.

Minpiller skal indtages i menstruationscyklussens 28 dage uden nogen pause. Kombinationspiller skal derimod tages i 21 dage, hvorefter man skal holde en 7 dages pause. Minipillen er mere egnet til kvinder der er følsomme over for østrogen.

Skulle du glemme at tage en pille eller, vil den præventive effekt faldet betydeligt og risikoen for graviditet øges. Dette gælder både for kombinationspiller og minipiller.

Virker p-plaster og p-ring anderledes end piller?

Alle hormonelle præventionsformer virker på samme måde ved at hormonerne i præventionen forhindrer befugtningen af et æg. Derved kan man ikke blive gravid. Denne største forskel mellem hormonelle præventionstyper er måde de anvendes på. For eksempel skal et p-plaster placeres på din hud en gang ugentlig, mens en p-ring skal indsættes i skeden en gang hver 3. uge efterfulgt af en pause. Disse metoder kan være en fordel, hvis du er bange for at glemme at tage p-piller eller minipiller hver dag.

Hormonel prævention er hovedsagelig brugt til at forhindre uønsket graviditet. Kliniske test har vist, at hormonal prævention er op mod 99% sikker, hvis de bliver anvendt korrekt. Foruden den beskyttende effekt giver hormonelle præventionsformer en række andre fordele:

• Menstruationssmerter – Under din menstruation kan du opleve ubehag, smerter og krampe. Ved at brug hormonel prævention kan du i højere grad kontrollere og reducere smerterne.
• Lang og kraftig menstruation – Kvinder udskiller i gennemsnit hvad der svarer til 2 spiseskefulde blod om måneden. Nogle kvinder vil opleve kraftigere blødning eller at de bløder i lang tid. Prævention med hormoner kan reducere blødningens tid og mængde.
• Uregelmæssig menstruation – Med den rigtige prævention kan du kontrollere, hvornår blødningen finder sted. Derved behøver du ikke bekymre dig om, at menstruationen starter uventet.
• Akne – Da kvinder producerer en lille mængde testosteron sammenlignet med mænd, kan det medføre dannelse af akne og andre hudlidelser. Hormonerne i eksempelvis p-piller kan være med til justere hormonbalancen og dermed afhjælpe akne.
• PCOS (Poly Cystisk Ovarie Syndrom) – Denne udbredte lidelse kan påvirke hormonbalancen og medføre menstruationssmerter, uønsket hårvækst og vægtøgning. Hormonel prævention kan lindre disse symptomer.
• Bækkenbetændelse – Hvis bækkenbetændelse ikke behandles, kan det med tiden medføre nedsat fertilitet. Prævention med hormoner kan nedsætte risikoen for at betændelsen udvikler sig.
• Kræft – Risikoen for visse kræfttyper, såsom livmoderhalskræft og kræft i æggestokkene, kan reduceres med hormonel prævention.

Selvom disse typer prævention kun udskrives som svangerskabsforebyggende midler, kan din læge i visse tilfælde udskrive lægemidlerne som behandling for en af de ovennævnte lidelser.

Afhængigt af hvilken type prævention du vælge, vil der være forskel på, hvordan det skal anvendes. Nogle typer som minipiller skal indtages hver dag, mens p-plastre skal udskiftes en gang ugentligt i 3 uger og derefter en uges pause. Du kan læse meget mere om hver enkel type, på de respektive produktsider.

• Kombinationspille - De fleste kombinerede p-piller fås i pakker, så de holder i 3 måneder. De indeholder således tre blisterkort med 21 p-piller. Dagligt skal man tage en pille og efter 21 dage holde 7 dages pause. Nogle typer indeholder 7 piller med uden virkning, så du blot skal fortsætte med at tage en pille dagligt og dermed ikke behøver at huske pausen selv.
• Minipiller - En pakke med minipiller indeholder 28 piller, som skal tages i den rigtige rækkefølge.
• P-plaster - P-plasteret Evra skal påføres huden en gang ugentlig i 3 uger. Herefter skal du holde en uges pause. Fordelen ved denne type er, at man ikke skal huske på det hver dag.
• P-ring - P-ringen NuvaRing skal indsættes i skeden en gang månedligt. Her skal den blive i 21 dage. Derefter skal den tages ud, så blødingen kan finde sted i den efterfølgende uge.
• P-stav - Denne type prævention kan du ikke selv indsætte eller udskifte. Det kræver derfor en læge, at indsætte p-staven. Men når først den er indsat, skal den ikke udskiftes i 3 år.
• Barriere metode - Den mest almindelige prævention af denne type er kondomer. Kondomer har den fordel, at de både beskytter mod uønsket graviditet og samtidig beskytter de mod kønssygdomme.
• Indsprøjtning - P-sprøjte til kvinder virker lidt på samme måde som en p-stav og skal ligeledes gives af en læge. Derved bliver hormonerne sprøjtet direkte ind i blodet. Denne præventionsmetode er 99% sikker og kan holde i op til 13 uger.
• Sæddræbende midler - Dette inkluderer cremer, gele, skum og stikpiller. Denne type prævention bør anvendes sammen med kondom eller pessar, da det alene langt fra vil være lige så effektivt.
• Nødprævention - Denne præventionsmetode er bedre kendt som fortrydelsespiller. Det mest populære tæller ellaOne og Levonelle. En fortrydelsespillen er ikke en forebyggende prævention, som andre hormonelle præventionsmidler. Derimod skal den tages lige efter et samleje, hvis man mistænker den anden prævention har svigtet, eller at man haft ubeskyttet sex. Det er vigtigt at slå fast, at fortrydelsespiller ikke bør bruges som dagligdags prævention, men kun i nødstilfælde, da de indeholder et højt niveau af hormoner.

Det kan ske at man glemmer at tage en p-pille eller skifte sin p-ring i tide. Skulle dette ske bør du følge anvisningerne i indlægssedlen, så du er sikker på at være beskyttet.

Kombinationspiller

Hvis du glemmer at tage en p-pille, bør du tage den glemte pille hurtigst muligt og derefter tage den næste p-pille på det planlagte tidspunkt. Dette skal også gøres, selvom det betyder, at du skal tage to p-piller på en gang.

Glemmer du én pille, bør det ikke have den store effekt på virkningen. Men for at være på den sikre side, anbefales det, at du benytter et kondom under sex de følgende 7 dage.

Minipiller

Da minipiller kun indeholder gestagen, er det vigtigt at tage den på samme tidspunkt hver dag. Du bør også her anvende supplerende prævention som kondom, for at være på den sikre side.

P-plaster eller p-ring

Det er samme råd der gælder for plastre og ringe. Glemte du at påføre eller indsætte præventionen, bør du gøre det hurtigst muligt og derefter benytte kondom de efterfølgende 7 dage.

Ligesom med alt andet receptpligtig medicin kan der ved brug af hormonel prævention forekomme bivirkninger. Ofte vil der dog være tale om mindre, midlertidige bivirkninger, der vil være lette at komme sig over. Bivirkningerne vil afhænge af den enkelte kvinde og præventionstypen.

Disse bivirkninger vil oftest forekomme i de første 3 måneder, man bruger præventionen.

Skulle du opleve ubehagelige bivirkninger ved brug, bør du konsultere din læge og høre om alternative muligheder. Især hvis du fortsat oplever dem efter de første 3 måneder.

De fleste bivirkninger i forbindelse med hormonelle præventionsmidler vil være forbigående og gå væk af sig selv, når kroppen vænner sig til hormonerne. Bivirkningerne vil ofte opstå, når man starter på en hormonel prævention eller skifter til en ny type. Er det ikke alvorlige bivirkninger man oplever, bør man derfor give det lidt tid, inden man evt. stopper eller skifter.

Oplever du alvorlige bivirkninger, bør du stoppe med det samme og kontakte læge. Stopper du på grund af bivirkninger, skal du huske at bruge et andet svangerskabsforebyggende middel som kondom.

Ved brug af hormonel prævention er der flere forbehold du bør være opmærksom på. Inden du begynder at anvende præventionen bør du læs indlægssedlen grundigt igennem, så du bruger det på den rigtige måde og kender til eventuelle bivirkninger. Ligeledes skal du orientere dig om, hvordan præventionen opbevares på den mest hensigtsmæssige måde, så det ikke bliver beskadiget eller mister virkningen.

Hvis du har mistanke om at du er gravid til trods for præventionen, bør du tage en graviditetstest med det samme. Er testen positiv, stop da brugen af præventionen. Brug af hormonel prævention under graviditet vil dog ikke skade et ufødt barn.

Der har tidligere været forlydender om, at brug af hormonel prævention kan forårsage graviditet uden for livmoderen. Det er der dog ikke noget der tyder på i dag.

Prævention efter fødsel

Medmindre du er klar til at have endnu et barn, vil du have brug for at beskytte dig mod uønsket graviditet efter en fødsel. Hvilken præventionsmetode du skal vælge, afhænger blandt andet af om du ammer eller ej. Efter fødslen er det altid en god ide at kontakte sin læge for rådgivning om prævention. Hvis ikke du ammer efter fødslen og har ubeskyttet sex, vil du kunne blive gravid igen allerede efter tre uger. Det anbefales derfor, at du benytter prævention 21 dage efter fødslen, hvis du undgå at graviditet.

Brug af prævention under amning

Amning kan efter fødslen fundere som en svangerskabsforebyggende metode. Det kræver dog, at man følger nogle bestemte regler. Du kan læse mere om amning som prævention her. Vil du være sikker på at undgå graviditet, mens du ammer, bør du anvende anden beskyttelse. Du kan dog ikke benytte hormonelle præventionsmidler, så længe du ammer, da hormonerne kan påvirke mælkeproduktionen.

Langvarige virkninger

Der er rygter om, at p-piller, minipiller og p-ringe kan være helbredsskadelige på sigt. Det er der dog ikke noget der tyder på. Langt de fleste kvinder kan anvende disse typer uden problemer.

Det anbefales at du gennemgår dit valg af prævention med en læge hver halve år. Skulle der være ændringer i dit helbred, kan en anden type prævention være mere egnet til dig.

Vægtøgning

Mange kvinder er bekymrede for at tage på i vægt, når de begynder at anvende at anvende hormonel prævention. Men det er muligt at beskytte sig mod uønsket graviditet uden at tage på. Der er dog flere kvinder, der oplever at vægten øges når de begynde, men der vil her være tale om vægt i form af væske som vil mindskes igen efter ca. 3 måneder.

Brystkræft

Der er en vedvarende debat om, hvorvidt hormonel prævention kan være medvirkende til at give brystkræft. Mange studier har vist, at risikoen for at få brystkræft på grund af hormonel prævention er meget lille. ^[1]

Andre kræftformer

Der kan være en øget risiko for at udvikle livmoderhalskræft, men risikoen er begrænset og jævnlige celleprøver vil kunne opdage tegn i tide. Til gengæld har hormonel prævention vist sig at kunne reducere risikoen for kræft i æggelederne, livmoderen og blæren.